Hvad er Psoriasis? Årsager, Symptomer og Behandling

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en kronisk, autoimmun sygdom, der primært påvirker huden. Ved psoriasis angriber immunsystemet fejlagtigt raske hudceller, hvilket får dem til at formere sig med en hastighed der er op til 10 gange hurtigere end normalt. De ekstra hudceller ophobes på overfladen og danne de karakteristiske røde, skællende pletter.

Psoriasis er en systemisk sygdom, hvilket betyder at den påvirker hele kroppen — ikke kun huden. Op til 30% af personer med psoriasis udvikler også psoriasisgigt, en inflammatorisk ledsygdom der kan påvirke led og sener.

Typer af psoriasis

Der findes flere forskellige typer psoriasis, som hver har deres egne karakteristika:

• Plaque psoriasis: Den mest almindelige form, der viser sig som forhøjede, røde pletter dækket af sølvagtige skæl. Op til 80% af psoriasispatienter har denne type.
• Guttat psoriasis: Dråbeformede, små røde pletter, ofte udløst af streptokokinfektioner. Ses hyppigst hos børn og unge.
• Invers psoriasis: Glat, rød hud i body folds som armhuler, lyske og under brystet.
• Pustuløs psoriasis: Hvide blærer med pus omgivet af rød hud. Kan være lokaliseret eller generaliseret.
• Erytrodermisk psoriasis: Sjælden, alvorlig form der dækker hele kroppen med rødme og skæl. Kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Symptomer på psoriasis

Psoriasis symptomer varierer fra person til person, men de mest almindelige tegn inkluderer:

• Røde, forhøjede hudpletter dækket af sølvagtige skæl
• Små, dråbeformede pletter (guttat psoriasis)
• Tør, revnet hud der kan bløde
• Kløe, brænden eller ømhed
• Tykkede eller riflede negle
• Hævede og stive led (psoriasisgigt)

Hvad forårsager psoriasis?

Den præcise årsag til psoriasis er ikke fuldt ud forstået, men forskning peger på en kombination af genetiske faktorer og immunsystemrespons:

Immunsystemet

Psoriasis er primært en autoimmun sygdom. Immunsystemets T-celler (hvide blodlegemer) angriber fejlagtigt raske hudceller, som om de forsvarer kroppen mod infektion. Dette udløser en kaskade af immunreaktioner, der får hudceller til at formere sig hurtigere end normalt.

Genetik

Arvelighed spiller en vigtig rolle. Op til 40% af personer med psoriasis har mindst ét familiemedlem med samme tilstand. Forskere har identificeret flere gener, der er forbundet med psoriasis, herunder HLA-Cw6.

Udløsende faktorer

Mange faktorer kan udløse eller forværre psoriasis:

• Stress: Psykisk stress er en af de mest almindelige udløsere.
• Hudskader: Snit, skrab, solskoldning og vaccinationer kan udløse psoriasis (Köbner-fænomenet).
• Infektioner: Halsbetændelse og andre infektioner kan udløse især guttat psoriasis.
• Medicin: Lithium, blodtryksmedicin (beta-blokkere) og antimalariamidler kan forværre psoriasis.
• Weigert: Koldt, tørt vejr kan forværre symptomerne, mens sollys ofte forbedrer dem.
• Alkohol og rygning: Øger risikoen for psoriasis og kan gøre behandlingen mindre effektiv.

Behandling af psoriasis

Selvom psoriasis ikke kan helbredes, findes der effektive behandlinger der kan kontrollere symptomerne og forbedre livskvaliteten:

Topisk behandling

For mild til moderat psoriasis er topiske behandlinger ofte første valg:

• Kortikosteroider: Reducerer inflammation og kløe. Findes i cremer, salver, geler og lotions i forskellige styrker.
• D-vitamin analoger: Bremser cellevækst og skældannelse, f.eks. calcipotriol.
• Retinoider: Vitamin A-derivater der normaliserer cellevækst.
• Salicylsyre: Fjerner skæl og blødgør tyk hud.

Lysbehandling

Lysbehandling (fototerapi) bruger ultraviolet lys til at bremse cellevækst:

• NB-UVB: Bredbåndet UVB-lys, ofte brugt til moderat psoriasis.
• Smalspektret UVB: Mere effektiv end bredbåndet UVB med færre bivirkninger.
• PUVA: Kombination af psoralen (følsomhedsøgende medicin) og UVA-lys.

Systemisk og biologisk behandling

For moderat til svær psoriasis kan systemiske lægemidler og biologiske terapier være nødvendige:

• Biologiske lægemidler: Nyere lægemidler der målrettet blokerer specifikke dele af immunsystemet (TNF-alfa, IL-17, IL-23). Ekstremt effektive med færre systemiske bivirkninger.
• DMARDs: Sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler som methotrexat og ciclosporin.
• Apremilast: Oral medicin der hæmmer et enzym involveret i inflammation.

Ofte stillede spørgsmål