Hvad er Psoriasis? Årsager, Symptomer og Behandling

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en kronisk, autoimmun sygdom, der primært påvirker huden. Ved psoriasis angriber immunsystemet fejlagtigt raske hudceller, hvilket får dem til at formere sig med en hastighed, der er op til 10 gange hurtigere end normalt. De ekstra hudceller ophobes på overfladen og danner de karakteristiske røde, skællende pletter.

Psoriasis er en systemisk sygdom, hvilket betyder, at den påvirker hele kroppen — ikke kun huden. Op til 30% af personer med psoriasis udvikler også psoriasisgigt, en inflammatorisk ledsygdom, der kan påvirke led og sener.

Hvilke typer psoriasis findes der?

Der findes flere forskellige typer psoriasis, som hver har deres egne karakteristika:

• Plakpsoriasis: Den mest almindelige form, der viser sig som forhøjede, røde pletter dækket af sølvagtige skæl. Op til 80% af psoriasispatienter har denne type.
• Guttat psoriasis: Dråbeformede, små røde pletter, ofte udløst af streptokokinfektioner. Ses hyppigst hos børn og unge.
• Invers psoriasis: Glat, rød hud i hudfolder som armhuler, lyske og under brysterne.
• Pustuløs psoriasis: Klynger af små, hvide pustler omgivet af rød hud — pustler, ikke egentlige blærer. Formen kan være lokaliseret til hænder og fødder eller generaliseret. Generaliseret pustuløs psoriasis (von Zumbusch) giver feber og påvirket almentilstand og er en akut tilstand, der kræver behandling på hospital.
• Erytrodermisk psoriasis: Sjælden, alvorlig form, der dækker hele kroppen med rødme og skæl. Kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Hvad er symptomerne på psoriasis?

Symptomerne på psoriasis varierer fra person til person, men de mest almindelige tegn inkluderer:

• Røde, forhøjede hudpletter dækket af sølvagtige skæl
• Små, dråbeformede pletter (guttat psoriasis)
• Tør, revnet hud der kan bløde
• Kløe, brænden eller ømhed
• Tykkede eller riflede negle
• Hævede og stive led (psoriasisgigt)

Hvad forårsager psoriasis?

Den præcise årsag til psoriasis er ikke fuldt ud forstået, men forskning peger på en kombination af genetiske faktorer og immunsystemrespons:

Hvad sker der i immunsystemet?

Psoriasis er primært en autoimmun sygdom. Immunsystemets T-celler (hvide blodlegemer) angriber fejlagtigt raske hudceller, som om de forsvarer kroppen mod infektion. Dette udløser en kaskade af immunreaktioner, der får hudceller til at formere sig hurtigere end normalt.

Er psoriasis arveligt?

Arvelighed spiller en vigtig rolle. Op til 40% af personer med psoriasis har mindst ét familiemedlem med samme tilstand. Forskere har identificeret flere gener, der er forbundet med psoriasis, herunder HLA-Cw6.

Hvad kan udløse et udbrud?

Mange faktorer kan udløse eller forværre psoriasis:

• Stress: Psykisk stress er en af de mest almindelige udløsere.
• Hudskader: Snit, skrab, solskoldning og vaccinationer kan udløse psoriasis (Köbner-fænomenet).
• Infektioner: Halsbetændelse og andre infektioner kan især udløse guttat psoriasis.
• Medicin: Lithium, blodtryksmedicin (beta-blokkere) og antimalariamidler kan forværre psoriasis.
• Vejr: Koldt, tørt vejr kan forværre symptomerne, mens sollys ofte forbedrer dem.
• Alkohol og rygning: Øger risikoen for psoriasis og kan gøre behandlingen mindre effektiv.

Hvordan behandles psoriasis?

Selvom psoriasis ikke kan helbredes, findes der effektive behandlinger, der kan kontrollere symptomerne og forbedre livskvaliteten:

Hvornår bruges topisk behandling?

For mild til moderat psoriasis er topiske behandlinger ofte første valg:

• Kortikosteroider: Reducerer inflammation og kløe. Findes i cremer, salver, geler og lotioner i forskellige styrker.
• D-vitaminanaloger: Bremser cellevækst og skældannelse, f.eks. calcipotriol.
• Retinoider: A-vitaminderivater, der normaliserer cellevæksten.
• Salicylsyre: Fjerner skæl og blødgør tyk hud.

Hvordan virker lysbehandling?

Lysbehandling (fototerapi) bruger ultraviolet lys til at bremse cellevæksten:

• NB-UVB (smalbåndet UVB): Smalbåndet ultraviolet B-lys, den mest anvendte lysbehandling ved moderat psoriasis — mere effektiv end bredbåndet UVB og med færre bivirkninger.
• PUVA: Kombination af psoralen (lysfølsomhedsøgende medicin) og UVA-lys.

Hvornår er systemisk eller biologisk behandling nødvendig?

For moderat til svær psoriasis kan systemiske lægemidler og biologiske terapier være nødvendige:

• Biologiske lægemidler: Nyere lægemidler, der målrettet blokerer specifikke dele af immunsystemet (TNF-alfa, IL-17, IL-23). De er meget effektive, men kræver screening for infektioner som tuberkulose før opstart og løbende kontrol hos en specialist.
• Konventionel systemisk behandling: Methotrexat, ciclosporin og acitretin. De virker på hele kroppen og kræver regelmæssige blodprøver. Methotrexat er fosterskadende, og det samme gælder acitretin, så ingen af dem må bruges under graviditet.
• Apremilast: Oral medicin, der hæmmer et enzym involveret i inflammation.

Hvornår skal du søge læge?

Søg læge, hvis røde, skællende pletter ikke forsvinder efter et par uger med håndkøbsprodukter, hvis udslættet breder sig, hvis neglene ændrer sig, eller hvis du får hævede og stive led. Flere andre tilstande giver røde, skællende pletter — for eksempel seboroisk dermatitis i hovedbund og ansigt (sebopsoriasis) og lichen planus — og de behandles forskelligt, så den rigtige diagnose er vigtig.

Ofte stillede spørgsmål