Lichen planus er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, der giver karakteristiske lilla, fladtoppede knopper, som ofte klør intenst. Tilstanden kan også ramme munden, kønsorganerne, hårbunden og neglene – og netop dér kan den efterlade blivende skader, hvis den ikke behandles.
I denne artikel forklarer vi, hvad lichen planus er, hvordan det ser ud, hvorfor det opstår, hvordan diagnosen stilles, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.
Hvad er lichen planus?
Lichen planus er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, der menes at være en autoimmun reaktion. Kroppens eget immunsystem angriber hudcellerne, hvilket udløser inflammation og det karakteristiske udslætsmønster.
Tilstanden kan påvirke huden, mundslimhinden, kønsorganerne, hårbunden og neglene. Der findes ingen kur, men behandlingen kan dæmpe inflammationen, lindre kløen og – vigtigst af alt – forebygge blivende ardannelse i hårbund og kønsområde.
Er lichen planus smitsomt?
Nej. Lichen planus er ikke smitsomt. Det er ikke en infektion, og det kan hverken overføres ved berøring, ved kys, ved samleje eller ved at dele håndklæder. Du kan heller ikke smitte dit barn eller din partner, selvom udslættet sidder i munden eller på kønsorganerne.
Hvordan ser lichen planus ud?
Lichen planus på huden beskrives klassisk med de seks P'er:
- Purple (lilla): Farven er karakteristisk mørkerød til violet.
- Polygonal (mangekantet): Knopperne har lige, kantede sider frem for at være runde.
- Planar (fladtoppet): Overfladen er flad og let skinnende, som om knoppen er skåret over på toppen.
- Pruritic (kløende): Intens kløe er et af de mest fremtrædende symptomer.
- Papules (papler): Små, hævede knopper, der kan stå enkeltvis eller i grupper.
- Plaques (plaques): Enkelte papler kan smelte sammen til større, fortykkede plaques – især på skinnebenene.
Et andet karakteristisk træk er de såkaldte Wickham-striber – fine, hvide, netlignende linjer på overfladen af knopperne. Disse linjer er ofte synlige, når det berørte område undersøges med et forstørrelsesglas.
Udslættet sidder typisk symmetrisk på håndled, underarme, ankler og lænd. Nye knopper kan opstå i en ridse eller et rift – det kaldes Köbners fænomen – og når knopperne forsvinder, efterlader de ofte mørkebrune pletter, der kan være måneder om at falme.
Hvilke andre steder kan lichen planus ramme?
Munden (oral lichen planus)
I munden viser lichen planus sig oftest som hvide, netlignende mønstre på indersiden af kinderne, som sjældent gør ondt. I de erosive og atrofiske former ses derimod røde, ømme områder og egentlige sår, som kan gøre det svært at spise stærk eller sur mad.
Hårbunden (lichen planopilaris)
Når lichen planus rammer hårbunden, kaldes det lichen planopilaris. Inflammationen ødelægger hårsækkene, og hår, der tabes til denne ardannelse, vokser ikke ud igen. Behandling kan bremse yderligere tab, men ikke genoprette det, der allerede er væk. Derfor bør pletvist hårtab med rødme, kløe eller skæl omkring hårudgangene vurderes hurtigt.
Kønsorganerne (erosiv lichen planus)
I kønsområdet kan lichen planus optræde i en erosiv form. Erosiv vulvovaginal lichen planus giver ømme, sårede områder, der arrer op, når de heler, og med tiden kan ardannelsen få skamlæberne til at vokse sammen og gøre skeden snæver eller helt lukket. Ligesom i hårbunden er skaden blivende, når den først er sket, så vedvarende ømhed, smerter ved samleje eller uforklaret udflåd bør undersøges frem for at blive behandlet som svamp. Mænd kan udvikle den tilsvarende erosive form på penishovedet.
Neglene
Påvirkning af neglene ses hos omkring hver tiende og giver langsgående riller, fortynding og i svære tilfælde, at neglepladen forsvinder helt. Også her kan skaden blive blivende, hvis inflammationen får lov at fortsætte.
Hvorfor opstår lichen planus?
Den præcise årsag er ukendt, men flere faktorer menes at kunne udløse den autoimmune reaktion:
En autoimmun reaktion
Forskning tyder på, at T-lymfocytter (en type hvide blodlegemer) angriber hudcellerne i et forsøg på at fjerne noget, de opfatter som fremmed — selvom der ikke er noget egentligt fremmedlegeme til stede.
Lægemidler (lichenoidt lægemiddeludslæt)
Et lichenoidt lægemiddeludslæt ligner lichen planus til forveksling, men skyldes en medicin. De hyppigst involverede er ACE-hæmmere, thiaziddiuretika, betablokkere, malariamidler som hydroxychloroquin, guld, penicillamin, NSAID-præparater og anti-PD-1-checkpointhæmmere, der bruges i kræftbehandling. Udslættet kan starte måneder efter, behandlingen er begyndt, og kan være måneder om at forsvinde igen, når medicinen stoppes. Dentalt amalgam kan udløse oral lichen planus dér, hvor fyldningen rører slimhinden.
Hepatitis C
Der er en dokumenteret sammenhæng mellem hepatitis C-infektion og lichen planus, men styrken afhænger af, hvor man bor. I lande med høj forekomst af hepatitis C – dele af Sydeuropa, Mellemøsten og Japan – er det standard at teste patienter med lichen planus. I Danmark, hvor forekomsten er omkring 0,2–0,4%, er rutinemæssig screening ikke almindelig praksis; den er forbeholdt personer med risikofaktorer eller med udbredt eller oral sygdom.
Stress
Stress kan forværre eksisterende lichen planus og i nogle tilfælde udløse det første udbrud. Stresshåndtering er derfor en del af behandlingen.
Hvem får lichen planus?
Lichen planus på huden rammer omkring 0,2–1% af voksne. Oral lichen planus er hyppigere – omkring 1–2% – og er den form, tandlæger oftest støder på.
- Alder: Tilstanden forekommer hyppigst hos voksne mellem 30 og 60 år og er sjælden hos børn.
- Køn: Kvinder rammes lidt oftere end mænd, især når det gælder oral lichen planus.
- Genetik: Familiehistorie med lichen planus eller andre autoimmune sygdomme øger risikoen.
- Andre sygdomme: Personer med hepatitis C, HIV eller andre autoimmune tilstande har forhøjet risiko.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen bekræftes normalt med en hudbiopsi, hvor et lille stykke hud undersøges i mikroskop. Det er nødvendigt, fordi flere andre tilstande ligner lichen planus: lichenoidt lægemiddeludslæt, psoriasis, eksem, diskoid lupus, sekundær syfilis og graft-versus-host-sygdom. De kan ikke adskilles fra hinanden på et billede alene.
Ved oral lichen planus er der desuden en lille risiko for, at et område over mange år udvikler sig til mundhulekræft. Risikoen er koncentreret i de erosive, ulcererede og atrofiske former, og den praktiske konsekvens er regelmæssig kontrol hos tandlæge eller læge samt biopsi af ethvert sår, der ikke heler, og af nye hvide eller røde pletter.
Hvordan behandles lichen planus?
Der findes ingen kur, men lichen planus kan som regel holdes under kontrol. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden og af, hvilken del af kroppen der er ramt:
Topikale kortikosteroider
Kortikosteroidcremer og -salver er førstevalg mod kløe og inflammation. De dæmper immunresponsen i huden og lindrer symptomerne. I munden og kønsområdet bruges stærkere steroider i særlige formuleringer.
Calcineurinhæmmere
Cremer med tacrolimus eller pimecrolimus bruges ofte i ansigtet og på slimhinder, hvor langvarig steroidbehandling er uegnet.
Lysbehandling (fototerapi)
Smalspektret UVB (narrowband UVB) kan være effektiv ved udbredt lichen planus på kroppen, typisk to til tre gange om ugen i nogle måneder.
Systemiske kortikosteroider
Ved svær eller udbredt lichen planus er en kort kur med prednisolon i tabletform den sædvanlige første systemiske behandling. Den trappes ned over nogle uger, fordi udslættet ellers ofte blusser op igen.
Orale retinoider (acitretin)
Det retinoid, der bruges mod lichen planus, er acitretin – ikke isotretinoin, som bruges mod akne. Acitretin giver alvorlige fosterskader og må ikke bruges af nogen, der kan blive gravid, hverken under behandlingen eller i tre år efter, at den er stoppet.
Stresshåndtering og livsstil
Da stress kan forværre lichen planus, kan afspændingsteknikker, motion og tilstrækkelig søvn være med til at reducere udbrud. Ved oral lichen planus hjælper det desuden at undgå stærk og sur mad og at holde tænderne rene.
Medicinsk klassifikation: Lichen planus er klassificeret som EA91 i WHO's internationale sygdomsklassifikation (ICD-11). Det er en inflammatorisk tilstand med kløende, lilla, mangekantede papler, som oftest behandles med topikale steroider og i svære tilfælde med systemisk behandling.
Ofte stillede spørgsmål
Er lichen planus farligt?
Lichen planus på huden er ikke farligt, men det kan efterlade blivende skader visse steder. Lichen planus i hårbunden ødelægger hårsækkene, og erosiv lichen planus i kønsområdet kan give ardannelse. Oral lichen planus har desuden en lille risiko for at udvikle sig til mundhulekræft over mange år, især i de erosive og atrofiske former.
Hvad er Wickham-striber?
Wickham-striber er de karakteristiske fine, hvide, netlignende linjer, der kan ses på overfladen af knopperne ved lichen planus. De ses tydeligst, når huden eller mundslimhinden undersøges med et forstørrelsesglas eller et dermatoskop, og de er et af de mest pålidelige tegn på diagnosen.
Kan lichen planus forsvinde af sig selv?
Lichen planus på huden forsvinder ofte spontant inden for 1–2 år, men efterlader typisk mørke pletter, der kan være måneder om at falme. Lichen planus i munden og i kønsområdet er derimod som regel langvarig og kræver løbende kontrol og behandling.
Vokser håret ud igen efter lichen planus i hårbunden?
Nej. Lichen planopilaris ødelægger hårsækkene, og hår, der er tabt til denne ardannelse, vokser ikke ud igen. Behandling kan bremse yderligere tab, men kan ikke genoprette det tabte. Derfor bør hårtab med rødme eller skæl omkring hårudgangene vurderes hurtigt.
Hvornår skal jeg kontakte en hudlæge?
Kontakt en hudlæge, hvis udslættet er smertefuldt eller kløen forstyrrer din søvn, hvis munden eller kønsorganerne er påvirket, hvis du taber hår i pletter, eller hvis neglene forandrer sig. Kontakt også lægen, hvis et sår i munden ikke er helet inden for to til tre uger.
Få en vurdering inden for 48 timer
Upload billeder af din hud via SKIND-appen og få en vurdering og en plan fra en certificeret hudlæge – uden ventetid på sygehus.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel lægehjælp. Kontakt altid en læge eller hudlæge for personlig rådgivning og vurdering af hudforandringer.
