Hvad er Basalcellekarcinom (BCC)? Årsager, Symptomer og Behandling

Hvad er basalcellekarcinom (BCC)?

Basalcellekarcinom (BCC) – også kaldet basalcellekræft – udvikler sig fra basalcellerne, som danner det nederste lag af overhuden (epidermis). Disse celler ligger lige over grænsen til læderhuden (dermis) og er ansvarlige for løbende at forny hudens overfladeceller.

BCC vokser typisk langsomt over måneder til år. Den spreder sig sjældent til andre organer (metastaserer), hvilket adskiller den fra de mere aggressive former for hudkræft som modermærkekræft (melanom) og pladecellekarcinom (SCC). Hvis BCC ikke behandles, kan den dog vokse dybt ned i huden og beskadige underliggende strukturer som knogle og brusk – særligt i ansigtet.

Ifølge den internationale sygdomsklassifikation (ICD-11) er BCC klassificeret som kode 2C32 (Basal cell carcinoma of skin).

Hvordan ser basalcellekarcinom ud?

BCC kan forekomme i flere forskellige former, og det er vigtigt at kende til de mest almindelige udseender:

• Perleagtig knude: Den mest klassiske form. En lille, glat knude med en perleagtig eller voksagtig glans og ofte synlige, små blodkar (telangiektasier) på overfladen.
• Flad, farvet plet: En flad, lyserød eller rød plet med let forhøjede, rullede kanter. Kan ligne et område med kronisk eksem eller en sårskorpe, der ikke heler.
• Ar-lignende område: Et lille, hvidt eller gulligt område, der ligner et ar, ofte med tynd, skinnende hud.
• Åbent sår: Et sår, der ikke heler, bløder let eller danner skorpe, og som kommer igen efter at være helet.

BCC opstår oftest på soleksponerede områder: ansigtet (særligt næsen), ørerne, halsen, skuldrene og overarmene.

Hvorfor opstår basalcellekarcinom?

Den primære årsag til BCC er kronisk eksponering for ultraviolet (UV) stråling fra solen eller solarier. UV-stråling beskadiger DNA'et i hudcellerne, og når skaden ophobes over tid i basalcellerne, kan de begynde at vokse ukontrollabelt og danne en tumor.

Den samme ophobede UV-skade giver aktiniske keratoser – ru, skællende pletter på soleksponeret hud. De er et synligt tegn på, at huden har fået så meget UV-stråling, at risikoen for hudkræft er øget.

Hvad er de vigtigste risikofaktorer?

• Kronisk soleksponering: Langvarig, gentagen soleksponering gennem livet – særligt i barndommen og teenageårene – er den vigtigste risikofaktor. Ophobning af UV-skade over tid er afgørende.
• Lys hudfarve: Mennesker med lys hud, lyse øjne og lyst eller rødt hår har mindre melaninpigment og dermed mindre naturlig beskyttelse mod UV-stråling.
• Alder: BCC rammer hyppigst personer over 50 år, da UV-skaden akkumuleres over årtier.
• Immunsvækkelse: Personer med organtransplantater, hiv eller dem, der tager immunsvækkende medicin, har forhøjet risiko.
• Tidligere BCC eller familiehistorie: Har du haft et basalcellekarcinom én gang, er risikoen for at udvikle endnu et markant forhøjet – omkring 40–50% udvikler et nyt inden for fem år. En førstegradsslægtning med hudkræft øger også risikoen, dels gennem fælles arveanlæg, dels gennem fælles solvaner.
• Tidligere skader: Ar, forbrændinger eller kroniske sår på huden kan øge risikoen i det berørte område.

Hvem får basalcellekarcinom?

BCC kan i princippet ramme alle, men visse grupper er markant mere sårbare:

• Ældre voksne: Risikoen stiger markant efter 50-årsalderen, da UV-skaden har haft årtier til at ophobes.
• Personer med lys hud: Keltisk, skandinavisk eller anden nordeuropæisk baggrund er associeret med højere risiko.
• Personer med stor soleksponering: Personer der arbejder udendørs eller tilbringer meget tid i solen har øget risiko.
• Immunsvækkede: Organtransplanterede har omkring 10 gange højere risiko for BCC end den generelle befolkning – den langt større stigning på 65–100 gange gælder pladecellekarcinom, ikke BCC. Personer, der lever med hiv, har en mindre forhøjelse på omkring det dobbelte.

I Danmark rammer BCC omtrent lige så mange kvinder som mænd. Danske registerdata viser et forhold mellem mænd og kvinder på omkring 1:1,1 – altså med kvinder lidt hyppigere ramt. Mønstret ændrer sig med alderen: kvinder dominerer blandt de under 45 år, mens mænd dominerer i de ældre aldersgrupper. Forskellen tilskrives delvist forskelle i soleksponeringsmønstre og arbejdsmiljø.

Hvordan stilles diagnosen basalcellekarcinom?

Ved en fysisk undersøgelse og i praksis altid en hudbiopsi. Hudlægen undersøger først forandringen med et dermatoskop – et forstørrelsesinstrument med polariseret lys, der viser strukturer som fine, forgrenede blodkar og blågrå pigmentreder, som ikke kan ses med det blotte øje.

Den endelige diagnose kræver dog mikroskopi. En lille prøve af forandringen – eller hele forandringen – fjernes i lokalbedøvelse og undersøges under mikroskop. Denne undersøgelse (histologi) bekræfter, at der er tale om et basalcellekarcinom, fastlægger undertypen og viser, hvor dybt det vokser. Alt sammen afgørende for valget af behandling.

En billedvurdering kan sige, om en hudforandring ser bekymrende nok ud til at skulle ses ved fysisk fremmøde, og hvor hurtigt. Den kan ikke udelukke hudkræft. En mistænkelig plet skal undersøges med dermatoskop, og er der tvivl, skal den fjernes og undersøges i mikroskop.

Hvad kan du gøre ved basalcellekarcinom?

Den gode nyhed er, at BCC er yderst behandlelig – særligt når den opdages tidligt. Behandlingsmulighederne afhænger af tumorens størrelse, placering, dybde og din generelle sundhedstilstand:

Hvordan forebygger du basalcellekarcinom?

Ved at begrænse UV-skaden. Da BCC primært skyldes ophobning af UV-skade over årtier, starter den bedste beskyttelse tidligt i livet:

• Solcreme året rundt: Brug bredspektret solcreme med SPF 30 eller højere hver dag – også på overskyede dage og om vinteren. Påfør 15–30 minutter før soleksponering, og gentag hver anden time.
• Undgå solarier: Solarier øger risikoen for hudkræft markant. Der findes ingen sikker form for brun hud fra kunstig stråling.
• Beskyttende tøj og hat: Bær en bredskygget hat, solbriller og tøj med tæt vævning. Søg skygge i middagstimerne (kl. 12–15), hvor UV-strålingen er stærkest.
• Månedlig selvundersøgelse: Tjek din hud fra top til tå en gang om måneden. Hold øje med nye knuder, pletter eller sår, der ikke heler inden for 4–6 uger.
• Årlig hudlægekontrol: Få en professionel hudundersøgelse mindst én gang om året – og gerne oftere, hvis du er i risikogruppen.

Ofte stillede spørgsmål