Hudsygdomme

Seborrheisk dermatitis er en almindelig, kronisk hudlidelse, der forårsager røde, skællende og fedtede pletter på hovedbunden, i ansigtet og på andre olieholdige områder. Den er ikke smitsom og udgør ingen alvorlig sundhedsrisiko.

Typiske tegn inkluderer skællende, røde pletter på hovedbunden (skæl), øjenbrynene, siderne af næsen og bag ørerne. Hos spædbørn ses karakteristiske gullige, fedtede skæl på hovedbunden (vuggekant).

Flere faktorer bidrager: overproduktion af talg skaber et miljø, hvor gærsvampen Malassezia trives og udløser inflammation. Genetik, hormonelle faktorer og et svækket immunsystem øger også risikoen.

Alle kan rammes. Spædbørn under tre måneder udvikler ofte vuggekant. Voksne mellem 30–50 år er hyppigst ramt, særligt mænd. Personer med HIV/AIDS eller svækket immunsystem har markant højere risiko.

Konsistent behandling er nøglen. Svampedræbende shampoo (ketoconazol, zinkpyrithion) er førstevalgsbehandling mod skæl. Creme med steroid eller svampedræbende creme behandler ansigts- og kropsbetændelse. Stresshåndtering og skånsom hudpleje reducerer udbrud. Der er ingen kur, men tilstanden kan holdes under kontrol.

Acne er en almindelig hudlidelse, der påvirker talgkirtler og hårfollikkler. Det forårsager bumser, hudorme, hvide knopper og nogle gange dybere knopper afhængigt af sværhedsgraden. Acne er ikke smitsomt.

Acne kan manifestere sig forskelligt for alle, men almindelige tegn inkluderer: Hudorme og hvide knopper (tilstoppede porer på grund af overskydende olie og døde hudceller), bumser (små, røde knopper der kan indeholde pus), og knuder og cyster (dybere, smertefulde knopper dannet under huden).

Flere faktorer bidrager til acne: Øget olieproduktion (hormoner, genetik og visse medicin kan stimulere talgkirtlerne), tilstoppede porer (døde hudceller og overskydende olie tilstopper porerne og fanger bakterier), og bakterieovervækst (bakterien Cutibacterium acnes bidrager til inflammation og dannelse af bumser).

Acne er utrolig almindelig og påvirker de fleste mennesker på et tidspunkt i deres liv, primært under puberteten på grund af hormonelle ændringer. Dog kan voksne også opleve acne.

Vedvarende behandling er nøglen. Undgå at kradse eller klemme – det kan forværre inflammation og give arvæv. Vær forsigtig med din hud: hård skrubning eller produkter kan irritere den. Dermatologer kan vurdere din specifikke acne-type og anbefale den mest effektive behandlingsplan. Acne kan påvirke selvværdet, men du er ikke alene – søg støtte fra sundhedspersonale hvis nødvendigt.

Rosacea er en kronisk hudlidelse, der forårsager vedvarende rødme, synlige blodkar og undertiden bumser eller pustler i ansigtet. Det er ikke smitsomt, men kan være vedvarende og frustrerende for dem, der er ramt.

Rosacea viser sig typisk som rødme og flushing i midten af ansigtet, tynde synlige blodkar (telangiektasi) på kinderne og næsen, samt røde papler der kan ligne acne. I svære tilfælde kan næsehuden fortykkes (rhinophyma), og øjnene kan blive røde og irriterede (okulær rosacea).

Den præcise årsag er ukendt, men bidragende faktorer inkluderer overaktive blodkar i ansigtet, betændelsesreaktioner udløst af sollys, visse fødevarer og mider, samt genetisk disposition. Forskning tyder også på, at ubalancer i tarmbakterierne kan spille en rolle.

Rosacea er mest almindelig hos voksne med lys hud og lyst hår eller øjne, særligt dem med keltisk eller nordeuropæisk baggrund. Tilstanden er hyppigst hos voksne mellem 40 og 50 år, og dem med familiehistorie af rosacea er i øget risiko.

Rosacea kan håndteres med topiske medicin som metronidazol og azelainsyre, orale antibiotika ved moderat til svær rosacea, og laserbehandling for synlige blodkar. Det er afgørende at identificere og undgå personlige udløsere som stærk mad, alkohol og sollys, og at bruge skånsom, parfumefri hudpleje med solcreme.

Nældefeber er en almindelig hudlidelse, der forårsager hævede, kløende røde knopper (kvabler), der pludselig opstår og kan forsvinde igen inden for timer. Det er ikke smitsomt og skyldes frigivelse af histamin fra mastceller i huden.

Nældefeber viser sig som hævede, røde kvabler med blegt center, der kan variere fra få millimeter til flere centimeter i størrelse. Knopperne er intenst kløende, kan opstå overalt på kroppen, og kan smelte sammen til større arealer. En enkelt kvabel forsvinder normalt inden for 1–24 timer uden at efterlade mærker.

Nældefeber opstår, når mastceller frigiver histamin i huden. Udløsere inkluderer allergener (nødder, skaldyr, penicillin, insektbid), fysiske faktorer (tryk, kulde, varme, sollys, anstrengelse) og interne faktorer (infektioner, stress, autoimmune tilstande). I op mod 50% af kroniske tilfælde kan årsagen ikke identificeres (idiopatisk).

Alle kan få nældefeber, men det er mere almindeligt hos voksne. Akut urticaria ses hyppigst hos børn og unge voksne, mens kronisk urticaria oftest rammer kvinder i alderen 20–40 år. Op mod 20% af befolkningen oplever nældefeber på et tidspunkt i livet.

Ikke-sederende antihistaminer (cetirizin, loratadin) er primær behandling og virker bedst ved regelmæssig dosering. Identificer og undgå din personlige udløser – en symptom-dagbog og allergitest kan hjælpe. Søg straks hjælp ved hævelse i svælget eller vejrtrækningsbesvær, da det kan være tegn på anafylaksi. Kronisk urticaria kan behandles med biologiske lægemidler som omalizumab.

HSV er en almindelig, livslang viral infektion, der forårsager udbrud af små, smertefulde blærer på huden og slimhinderne. HSV-1 forårsager typisk forkølelsessår om munden, mens HSV-2 primært er forbundet med genital herpes. Virussen forbliver inaktiv i nervesystemet og kan reaktivere og give fremtidige udbrud.

Et udbrud begynder typisk med prikken eller kløe i det berørte område (prodromalfasen). Herefter opstår væskefyldte blærer i klynger, som er smertefulde. Blærerne brister og danner skorper, og symptomerne forsvinder normalt inden for 2–4 uger ved det første udbrud og hurtigere ved efterfølgende udbrud.

HSV smitter gennem direkte kontakt med inficeret hud eller kropsvæsker og etablerer sig latent i sensoriske nerveceller. Udbrud kan udløses af stress, svækket immunsystem, soleksponering, hormonelle ændringer eller febersygdomme. Virus kan desuden smitte asymptomatisk (uden synlige blærer).

HSV er ekstremt udbredt. WHO estimerer, at ca. 67% af verdens befolkning under 50 år bærer HSV-1, mens ca. 11% bærer HSV-2. Mange smittede oplever aldrig tydelige symptomer og ved ikke, at de er inficerede.

Der er ingen kur mod HSV, men antivirale midler som aciclovir, valaciclovir eller famciclovir kan afkorte og mildne udbrud. Ved hyppige udbrud anbefales daglig suppressionsbehandling. Åben kommunikation med seksuelle partnere og brug af kondom reducerer smitterisikoen. Søg professionel hjælp ved hyppige udbrud eller under graviditet.

Helvedesild er en viral infektion forårsaget af varicella-zoster-virus – den samme virus, der forårsager skoldkopper. Efter at have haft skoldkopper forbliver virussen inaktiv i nervesystemet og kan reaktivere sig år senere, rejse langs nervebaner til huden og forårsage et smertefuldt udslæt langs én side af kroppen.

Helvedesild starter typisk med brændende smerte eller prikken på ét sted (prodromalfasen), efterfulgt af et rødt udslæt i et bånd langs nervebanen – oftest på torso, men muligvis ansigt eller øjne. Inden for dage opstår væskefyldte blærer, der brister og danner gule skorper. Heling tager normalt 2–4 uger.

Helvedesild opstår, når immunforsvaret ikke er stærkt nok til at holde varicella-zoster-virus inaktivt. De vigtigste faktorer er alder (risikoen stiger markant efter 50 år), svækket immunforsvar (fx ved HIV, kræft eller immunsupprimerende medicin) og alvorlig stress, der midlertidigt svækker immunforsvaret.

Alle der har haft skoldkopper kan udvikle helvedesild. Cirka én ud af tre mennesker vil rammes i løbet af livet. Risikoen stiger kraftigt efter 50 år, og ældre over 80 har 8–10 gange højere risiko end 20-årige. Immunsvækkede er særligt sårbare og kan opleve mere alvorlige udbrud.

Søg lægehjælp straks – antivirale midler som valaciclovir eller aciclovir er mest effektive inden for 72 timer fra udslættets start. Vaccination (Shingrix) anbefales til alle over 50 og reducerer risikoen med op til 90%. Post-herpeticsk neuralgi (PHN) – vedvarende smerter efter heling – er den hyppigste komplikation; tidlig behandling er den bedste forebyggelse.

Ringorm er ikke en orm, men en svampeinfektion forårsaget af dermatofytter — svampe der ernærer sig af keratin i hud, hår og negle. Der er flere typer: tinea corporis (kroppen), tinea cruris (lysken), tinea pedis (atletfod), tinea capitis (hovedbunden) og tinea unguium (negle). Det er smitsomt og kan spredes via direkte kontakt, dyr og forurenede genstande.

Det typiske tegn på ringorm på kroppen er en cirkulær, rød, kløende plet med hævet kant og ofte klart center — deraf navnet. Atletfod giver kløe, skæl og brændende fornemmelse mellem tæerne. Ringorm på hovedbunden forårsager skæl og hårtab. Negleinfektion giver misfarvede, tykke og smuldrende negle.

Dermatofytter trives i varme, fugtige miljøer. Svedtendens, stramtsiddende tøj, deling af personlige genstande som håndklæder og sko, kontakt med inficerede dyr og ophold i omklædningsrum og fællesbrusere øger alle risikoen. Et svækket immunforsvar gør dig mere sårbar over for svære infektioner.

Alle kan få ringorm, men børn er særligt tilbøjelige til tinea capitis. Sportsfolk og aktive mennesker er i øget risiko for atletfod og lyskeeksem. Beboere i tætte miljøer som kollegier og plejehjem, dyreejere og immunsvækkede er også mere sårbare.

Topiske svampedræbende midler (clotrimazol, miconazol, terbinafin) er effektive mod mild tinea corporis, tinea cruris og atletfod — behandl mindst 2 uger efter symptomernes forsvinden. Tinea capitis og negleinfektion kræver altid receptpligtig oral behandling. Behandl inficerede kæledyr, og undgå deling af håndklæder og sko for at forebygge gensmitte.

Vitiligo er en ikke-smitsom autoimmun hudlidelse, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber og ødelægger melanocytterne – de pigmentproducerende celler i huden. Resultatet er glatte, hvide pletter (afpigmenterede områder) der kan opstå overalt på kroppen. Tilstanden er ikke forårsaget af noget du har gjort forkert og udgør ikke en trussel mod din generelle sundhed.

Vitiligo viser sig som glatte, hvide og tydeligt afgrænsede pletter på huden. Pletterne kan variere fra få millimeter til store dele af kroppen og opstår oftest i ansigtet, på hænderne, armene og benene. I visse tilfælde mister håret i de berørte områder også sin farve. Tilstanden kan optræde symmetrisk på begge sider (generaliseret vitiligo) eller begrænse sig til ét område (fokal vitiligo).

Vitiligo skyldes en autoimmun reaktion, hvor T-lymfocytter angriber melanocytterne. Genetisk disposition spiller en vigtig rolle – 20–30% af dem med vitiligo har et familiemedlem med samme tilstand. Udløsende faktorer kan inkludere alvorlig stress, hudskader (Köbner-fænomenet) og solskoldninger. Vitiligo er desuden associeret med øget risiko for andre autoimmune sygdomme som skjoldbruskkirtelsygdom og alopecia areata.

Vitiligo rammer ca. 1–2% af verdens befolkning uanset race, etnicitet, køn eller alder. Halvdelen af alle tilfælde debuterer før 20-årsalderen. Risikoen er forhøjet ved familiehistorie med vitiligo eller andre autoimmune sygdomme. Tilstanden er ofte mere synlig – og psykisk belastende – hos personer med mørkere hudtone.

Der er ingen kur mod vitiligo, men behandlinger som topiske kortikosteroider, calcineurinhæmmere, smalspektret UVB-lysbehandling og nye JAK-hæmmere (ruxolitinib) kan bremse spredningen og hjælpe med repigmentering. Brug altid solcreme SPF 50+ på afpigmenterede områder, da de brænder let. Søg en hudlæge tidligt – jo tidligere behandling startes, jo bedre er udsigterne.

Kontaktdermatitis er en betændelsestilstand i huden, der opstår når huden reagerer på et stof, den har været i kontakt med. Der findes to hovedtyper: irritativ kontaktdermatitis forårsaget af direkte skade på hudens barriere, og allergisk kontaktdermatitis der skyldes en immunreaktion mod et specifikt allergen. Tilstanden er ikke smitsom.

Typiske tegn inkluderer rødme og hævelse på de berørte områder, intens kløe og brændende fornemmelser, små blærer eller knopper, og i kroniske tilfælde tør, revnet og skællende hud. Udslættet optræder typisk på hænder, håndled, arme og ansigt.

Irritativ kontaktdermatitis opstår når et stof direkte skader hudens barriere — eksempler inkluderer sæber, rengøringsmidler og opløsningsmidler. Allergisk kontaktdermatitis involverer en forsinket immunreaktion mod et allergen såsom nikkel, parfumer eller latex. Begge typer kan udløses af stress og underliggende hudtilstande.

Alle kan udvikle kontaktdermatitis. Personer med atopisk eksem er mere modtagelige pga. en svækket hudbarriere. Erhverv med høj eksponering for kemikalier — frisører, laboranter, mekanikere og sundhedspersonale — har forhøjet risiko. Nikkelallergi er en af de mest udbredte kontaktallergier globalt.

Identificer og undgå udløseren — dette er det vigtigste skridt. Kortikosteroidcremer er standardbehandling mod inflammation og kløe. Brug beskyttelseshandsker, vælg parfumefrie produkter, og hold huden fugtet med milde fugtighedscremer. Ved svær allergisk dermatitis kan en hudlæge anbefale stærkere topikale steroider eller andre lægemidler.

Lichen planus er en kronisk, inflammatorisk hudlidelse, der forårsager lilla, fladtoppede, kløende knopper på huden. Den præcise årsag er ukendt, men det menes at være en autoimmun reaktion, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber sunde hudceller.

Lichen planus viser sig typisk som lilla, fladtoppede knopper med fine, hvide linjer på overfladen (Wickham-striber). Knopperne kan være intense at kløe og forekomme overalt på kroppen, men ses oftest på håndled, ankler, lænd og mundslimhinden.

Den præcise årsag er ukendt, men autoimmune reaktioner, visse lægemidler (blodtryksmedicin, NSAID), hepatitis C-infektion og stress menes alle at spille en rolle i at udløse tilstanden.

Lichen planus kan ramme alle i alle aldre, men forekommer hyppigst hos voksne mellem 30 og 60 år og er mere almindeligt hos kvinder. Personer med autoimmune sygdomme har en øget risiko.

Der findes ingen kur, men topiske kortikosteroider, calcineurinhæmmere, lysbehandling og i svære tilfælde orale retinoidere kan lindre symptomerne. Stresshåndtering er en vigtig del af behandlingen, da stress kan forværre udbrud.

Alopecia areata er en autoimmun hudlidelse, hvor immunsystemets T-celler fejlagtigt angriber hårsækkene, hvilket fører til pludseligt hårtab i veldefinerede runde eller ovale pletter. Tilstanden er ikke smitsom.

Alopecia areata viser sig typisk som veldefinerede, runde eller ovale pletter uden hår på hovedbunden. Pletterne er som regel glatte og skælløse. Håravfallet kan også påvirke skæg, øjenbryn, øjenvipper og andre kropsområder.

Alopecia areata skyldes en autoimmun reaktion, hvor T-celler fejlagtigt angriber og ødelægger hårsækkene. Genetik, stress og visse andre autoimmune sygdomme kan bidrage til at udløse tilstanden.

Alle kan udvikle alopecia areata, men tilstanden debuterer ofte i barndommen eller tidlig voksenalder. Ca. 2% af befolkningen rammes i løbet af livet, og der er ofte en familiehistorie med alopecia eller andre autoimmune sygdomme.

Ja, selvom der ikke er en enkelt kur, findes der effektive behandlinger. Disse inkluderer topiske kortikosteroider, intralesionelle steroidinjektioner, immunterapi og nyere JAK-hæmmere som baricitinib og ritlecitinib. Behandlingen vælges ud fra sværhedsgrad og individuelle faktorer.

Psoriasis er en kronisk hudlidelse, der forårsager røde, skællende pletter på forskellige områder af din krop. Det er vigtigt at huske, at det ikke er smitsomt, så du kan ikke sprede det til andre.

Psoriasis viser sig typisk som tykke, hævede pletter med sølvhvide skæl. Disse pletter kan være kløende og ubehagelige, og de påvirker ofte albuer, knæ, hovedbund og lænd. Dog kan de optræde overalt på din krop.

Den præcise årsag til psoriasis er ukendt, men det er forbundet med et problem med immunsystemet, der fremskynder produktionen af hudceller. Dette får celler til at opbygge sig hurtigere end de kan skalle af, hvilket fører til den synlige skældannelse. Genetik og visse udløsere som stress, infektioner eller visse medicin kan også spille en rolle.

Psoriasis kan påvirke alle, uanset alder eller køn. Mens det er mere almindeligt hos voksne, kan det også forekomme hos børn. Du er mere tilbøjelig til at udvikle det, hvis du har en familiehistorie med tilstanden.

At håndtere psoriasis er afgørende – der er ingen kur, men forskellige behandlinger som cremer, salver, lysbehandling eller medicin kan hjælpe med at kontrollere symptomerne. Udløsere spiller ofte en rolle, så identificer og undgå personlige udløsere som stress, visse fødevarer eller skrappe sæber. Tøv ikke med at drøfte det med din hudlæge, der kan tilpasse en behandlingsplan til dine behov.

Skab er en smitsom hudinfektion forårsaget af sarcoptes scabiei-miden, der graver sig ind i hudens yderste lag og forårsager intens kløe og irritation. Det smitter via tæt hud-til-hud kontakt eller i sjældne tilfælde via delte genstande som sengetøj eller håndklæder.

Skab viser sig typisk som intens kløe (især om natten), små røde knopper på håndled, fingre, albuer, armhuler og kønsorganer, samt tynde, lyse graverlinjer i huden der markerer midenes tunneler.

Skab smitter primært gennem direkte, udvidet hud-til-hud kontakt med en smittet person. Kort håndtryk giver sjældent smitte. Miden kan også overføres via delte genstande, men overlever kun 2–3 dage uden for menneskets hud.

Alle kan få skab uanset alder, køn eller hygiejnestandard. Det er mere udbredt i tætte boforhold, ved seksuel kontakt, i institutionelle miljøer (plejehjem, fængsler) og hos personer med svækket immunsystem.

Skab behandles med topiske skabmidler (permethrin 5%) eller orale midler (ivermectin) ordineret af en læge. Alle i tæt kontakt skal behandles samtidig – også uden symptomer. Tøj og sengetøj vaskes ved mindst 50°C, og hjemmet støvsuges grundigt.

Molluscum contagiosum er en almindelig, virusbaseret hudinfektion forårsaget af et poxvirus. Den viser sig som små, perlemorsagtige knopper med en central fordybning. Tilstanden er mest almindelig hos børn, men kan ramme alle.

Virussen spreder sig gennem direkte hud-til-hud kontakt med en inficeret person eller via forurenede genstande som håndklæder, vaskeklude, legetøj og legepladsudstyr. At skrabe eller pille ved eksisterende knopper kan også sprede virussen til andre områder af huden.

Molluscum contagiosum er mest almindeligt hos børn mellem 1–10 år, men det kan ramme personer i alle aldre. Individer med et svækket immunsystem er mere modtagelige og kan opleve flere eller større knopper.

Behandling kan inkludere kryoterapi (frysning med flydende kvælstof), topiske lægemidler (salicylsyre, cantharidin) eller curettage (kirurgisk fjernelse med en steril curette). Da knopperne ofte forsvinder af sig selv, kan man også vælge at observere tilstanden.

Undgå at pille eller skrabe knopperne, vask hænder regelmæssigt, undgå at dele personlige genstande som håndklæder, og rengør fælles legetøj og overflader. Dæk knopperne til ved tæt kontakt med andre for at reducere smitterisikoen.

Impetigo er en bakteriel hudinfektion, der påvirker hudens yderste lag. Der findes to hovedtyper: non-bulløs impetigo med honningfarvede skorper og bulløs impetigo med større væskefyldte blærer. Begge typer er smitsomme og kan spredes via direkte kontakt.

Impetigo viser sig typisk som røde, irriterede pletter omkring munden og næsen med små blærer, der brister og efterlader honningfarvede eller gule skorper. Ved bulløs impetigo er blærerne større og ses ofte på torso og arme.

Impetigo opstår, når Staphylococcus aureus eller Streptococcus pyogenes trænger ind i huden gennem snit, skrammer, insektbid eller revner. Sygdommen smitter via direkte kontakt med en inficeret person eller via forurenede genstande som håndklæder og legetøj.

Impetigo rammer hyppigst børn mellem 2 og 6 år, særligt i tætte miljøer som børnehaver. Voksne kan også rammes, især personer med eksem, dermatitis eller et svækket immunsystem.

Impetigo behandles normalt med topiske antibiotiske cremer (f.eks. fusidinsyre eller mupirocin) eller orale antibiotika ved mere udbredt infektion. God hygiejne, at holde sår rene og dækkede, og at undgå at dele håndklæder er afgørende for at forebygge spredning.

Cellulitis er en akut bakteriel infektion i hudens dybere lag (dermis og subkutant væv), der forårsager rødme, hævelse, varme og smerter i det berørte område. Det kræver hurtig behandling med antibiotika for at forebygge alvorlige komplikationer.

Cellulitis viser sig typisk som et afgrænset rødt, hævet og varmt område på huden — ofte på skinnebenet. Området føles smertefuldt, og huden kan se stram og skinnende ud. Ved mere alvorlig infektion kan der forekomme feber og kulderystelser.

Cellulitis opstår, når bakterier (typisk streptokokker eller stafylokokker) trænger ind i huden gennem et brud i hudbarrieren — eksempelvis et snit, en skramme, et insektbid eller en revne. Kroniske hudtilstande, lymfødem og diabetes øger risikoen betydeligt.

Alle kan udvikle cellulitis, men børn, ældre, personer med diabetes og immunsvækkede er mest sårbare. Personer med kroniske hudtilstande som eksem har også forhøjet risiko.

Cellulitis behandles med antibiotika — typisk 5–14 dage. Mild til moderat cellulitis behandles med tabletter, mens svær cellulitis kan kræve intravenøs antibiotika på hospital. Hvile, elevation af det berørte område og god sårpleje er vigtige dele af behandlingen.

Modermærkekræft (melanoma) er en ondartet tumorsygdom, der opstår fra melanocytterne – de pigmentproducerende celler i huden. Den adskiller sig fra andre hudkræftformer ved at kunne sprede sig til andre dele af kroppen, hvis den ikke behandles rettidigt.

Brug ABCDE-metoden: Asymmetri (A), Border/kantens uregelmæssighed (B), Color/farvevariation (C), Diameter/størrelse over 6 mm (D), og Evolving/ændring over tid (E). Kontakt en hudlæge, hvis du observerer ét eller flere af disse tegn.

Ultraviolet (UV) stråling fra solen er den primære årsag. Andre faktorer inkluderer lys hudfarve, familiehistorie med modermærkekræft, tilstedeværelsen af mange eller atypiske modermærker, og alvorlige solskoldninger – særligt i barndommen.

Alle kan rammes, men risikogruppen omfatter personer med lys hud og lyse øjne, personer med familiehistorie, personer med mange modermærker (>50), og personer der har haft alvorlige solskoldninger i barndommen. Solarier øger også risikoen markant.

Kirurgisk fjernelse er standardbehandling ved tidlig diagnose med over 90% helbredelsesrate. Ved fremskreden sygdom kan immunterapi (checkpoint-hæmmere) og målrettet terapi markant forbedre overlevelsesraten. Forebyggelse – solcreme SPF 30+, undgå solarier, månedlig selvanalyse – er den bedste strategi.

Basalcellcarcinom (BCC) er den hyppigste form for hudkræft. Den udvikler sig fra basalcellerne i den nederste del af overhuden og vokser langsomt. BCC spreder sig sjældent til andre dele af kroppen, men ubehandlet kan den vokse dybt og beskadige omkringliggende væv.

BCC viser sig oftest som en perleagtig eller voksagtig knude med en glat, gennemsigtig overflade, eller som en flad, lyserød eller rød plet med let forhøjede kanter. Det kan også ligne et lille ar eller have synlige blodkar i væksten.

Den primære årsag er kronisk eksponering for ultraviolet (UV) stråling fra solen eller solarier. UV-stråling beskadiger DNA'et i hudcellerne, og når skaden ophobes over tid, kan basalcellerne begynde at vokse ukontrollabelt. Risikofaktorer inkluderer lys hudfarve, høj alder, svækket immunsystem og familiehistorie med hudkræft.

BCC rammer hyppigst personer over 50 år med lys hud og lyse øjne. Kronisk soleksponering – særligt i barndommen – er den vigtigste risikofaktor. Organtransplantationsmodtagere og personer med HIV har 10-100 gange højere risiko end den generelle befolkning.

BCC er yderst behandlelig med en helbredelsesrate på over 95% ved tidlig diagnose. Kirurgisk fjernelse er standardbehandling; Mohs-kirurgi (mikrografisk kirurgi) anvendes ofte i ansigtet for at bevare mest mulig sund hud. Forebyggelse med solcreme SPF 30+ året rundt og regelmæssige hudselvanalyser er den bedste strategi.

Pladecellecarcinom (SCC) er den næsthyppigste form for hudkræft og udvikler sig fra fladecellerne i hudens yderste lag. Den vokser langsomt, men kan i sjældne tilfælde sprede sig til andre dele af kroppen, især hos immunsvækkede.

SCC viser sig typisk som en rød, skællende plet med ru overflade, en fast vorte-lignende knude, et sår der ikke heler, eller en flad lyserød/rød plet med forhøjet kant. Den opstår oftest på soleksponerede områder som ansigt, ører, nakke og hænder.

Den primære årsag er kronisk eksponering for ultraviolet (UV) stråling fra solen eller solarier. UV-stråling beskadiger DNA'et i pladecellerne over tid, og de kan begynde at vokse ukontrollabelt. Risikofaktorer inkluderer lys hudfarve, tidligere solskoldninger og svækket immunsystem.

SCC rammer hyppigst personer over 50 år med lys hud. Mænd har generelt højere forekomst end kvinder. Immunsvækkede, organtransplantationsmodtagere og personer med aktiniske keratoser har markant forhøjet risiko.

Kirurgisk fjernelse er standardbehandling med over 95% helbredelsesrate ved tidlig diagnose. Mohs-kirurgi anvendes ofte i ansigtet. Forebyggelse med SPF 30+ solcreme året rundt, undgå solarier og månedlig hudselvanalyse er den bedste strategi.