Hvad er kønsvorter (HPV)? Årsager, symptomer og behandling

Hvad er kønsvorter?

Kønsvorter, også kaldet kondylomer, er små, kødfulde udvækster eller bump, der sidder på eller omkring kønsorganerne og endetarmsåbningen og sjældnere i munden eller svælget. De skyldes infektion med humant papillomavirus (HPV).

HPV er en samlebetegnelse for mere end 200 beslægtede vira, hvoraf omkring 40 kan ramme kønsområdet. HPV-type 6 og 11 står for cirka 90% af alle tilfælde af kønsvorter og kategoriseres som lavrisikotyper.

Hvem får kønsvorter?

Kønsvorter er først og fremmest en infektion hos yngre mennesker. Forekomsten topper mellem 20 og 24 år hos begge køn, og omkring hver tiende får kønsvorter på et tidspunkt i livet. Næsten alle, der har været seksuelt aktive, har været udsat for HPV, men hos de fleste rydder immunforsvaret virussen inden for et til to år, uden at der nogensinde kommer synlige vorter.

Siden HPV-vaccinationen blev indført, er antallet af tilfælde faldet markant i Danmark. Hos de første vaccinerede årgange af piger faldt forekomsten af kønsvorter med langt over halvdelen, og den er også faldet blandt uvaccinerede unge mænd på grund af flokbeskyttelse – en effekt, der er blevet stærkere, efter at drenge kom med i programmet.

Hvordan smitter HPV?

HPV overføres primært gennem:

• Vaginalt samleje
• Analt samleje
• Orale seksuelle aktiviteter
• Tæt hud-mod-hud kontakt i kønsområdet (ikke nødvendigvis samleje)

HPV kan smitte, selv når den smittede ikke har synlige vorter. Kondom nedsætter risikoen, men beskytter ikke fuldstændigt, fordi vorterne kan sidde på hud, som kondomet ikke dækker.

Hvordan ser kønsvorter ud?

Kønsvorter viser sig ofte som:

• Små, flade, hudfarvede eller grålige bump
• Små, blomkålsagtige udvækster
• Enkeltstående vorter eller klynger af vorter
• Kløe, ubehag eller let blødning, især efter samleje

Inkubationstiden – tiden fra smitte til synlige vorter – går fra omkring 3 uger til 8 måneder, med en median på cirka 2–3 måneder. Det betyder, at man sjældent kan slutte fra tidspunktet for vorterne til, hvornår eller af hvem man er blevet smittet. Mange udvikler aldrig synlige vorter trods HPV-infektion.

Kan kønsvorter udvikle sig til kræft?

Nej – ikke vorterne i sig selv. HPV-type 6 og 11, som giver omkring 90% af alle kønsvorter, forårsager stort set aldrig kræft. Kræft i livmoderhalsen, endetarmsåbningen, penis, skeden, vulva og mundsvælget skyldes højrisikotyperne, først og fremmest HPV 16 og 18, og en infektion med en højrisikotype er en anden begivenhed end det at have kønsvorter. At have kønsvorter betyder altså ikke, at dine vorter kan blive til kræft.

Det, kønsvorter derimod fortæller, er, at du har haft den slags kontakt, hvorigennem højrisikotyperne også overføres. Derfor er det et godt tidspunkt at sikre sig, at man følger screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, og at få taget en fuld undersøgelse for kønssygdomme.

Hvordan stilles diagnosen?

Kønsvorter genkendes normalt ved en klinisk undersøgelse. Lægen kan bruge et forstørrelsesinstrument, og hos kvinder kan et kolposkop bruges til at undersøge skeden og livmoderhalsen. I tvivlstilfælde tages en vævsprøve.

Et billede kan ikke klare den opgave. Det kan ikke udelukke condyloma lata – de flade, fugtige forandringer ved sekundær syfilis, som ligner kønsvorter, men betyder en helt anden diagnose og behandling. Det kan heller ikke sikkert skelne kønsvorter fra molluscum contagiosum, fra herpes simplex, fra normale anatomiske varianter som perlekrans på penis (pearly penile papules) og vestibulær papillomatose, fra forstadier til kræft (VIN, PIN og AIN) eller fra det sjældne verrukøse karcinom. Derfor bør enhver ny forandring i kønsområdet og omkring endetarmsåbningen undersøges ved fysisk fremmøde, og der bør samtidig tilbydes en fuld undersøgelse for kønssygdomme.

En billedvurdering kan sige, om en hudforandring ser bekymrende nok ud til at skulle ses ved fysisk fremmøde, og hvor hurtigt. Den kan ikke udelukke kræft. En mistænkelig forandring skal undersøges, og er der tvivl, skal den fjernes og undersøges i mikroskop.

Kønsvorter hos et barn før puberteten er en anden situation. Det kræver en socialfaglig og lægelig vurdering i et specialiseret team – ikke behandling alene.

Hvordan behandles kønsvorter?

Kønsvorter forsvinder ofte af sig selv i løbet af et til to år, efterhånden som immunforsvaret får kontrol over virussen. Mange vælger alligevel behandling for at slippe for de synlige vorter og generne. Ingen behandling fjerner selve HPV, og derfor kan vorterne komme igen bagefter.

Behandling du selv påfører

• Imiquimod (Aldara): En creme, der får immunforsvaret til at angribe virussen. Påføres typisk tre gange om ugen i op til nogle måneder.
• Podophyllotoxin: Opløsning eller creme, der ødelægger vortevævet. Bruges i korte kure på nogle dage med pauser imellem.
• Sinecatechiner: En salve fremstillet af grøn te-ekstrakt, der påføres tre gange dagligt, indtil vorterne er væk.

Behandling i klinikken

• Kryoterapi: Frysning af vorterne med flydende kvælstof, som regel gentaget hver eller hver anden uge.
• Trikloreddikesyre (TCA): En syre, der påføres af en behandler og ætser vortevævet væk. Kan bruges under graviditet.
• Kirurgisk fjernelse: Fjernelse med saks, skarp ske eller skalpel i lokalbedøvelse.
• Elektrokirurgi og laser: Vorterne brændes væk med strøm eller laserlys. Bruges især ved udbredte eller svært tilgængelige vorter.

Hvordan forebygger du kønsvorter?

HPV-vaccination

I Danmark indgår HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet og tilbydes alle børn i 12-årsalderen – piger siden 2009 og drenge siden september 2019. Der findes desuden gratis tilbud om indhentningsvaccination til definerede grupper. Den anvendte vaccine beskytter mod ni HPV-typer, herunder type 6 og 11, som giver kønsvorter, og type 16 og 18, som står bag de fleste HPV-relaterede kræfttilfælde. Vaccinen virker bedst, når den gives før den første seksuelle kontakt, men kan også gives senere.

Screening for livmoderhalskræft

Screeningen i Danmark starter ved 23 år med en celleprøve. Fra 30 til 59 år analyseres prøven med en primær HPV-test, og kvinder mellem 60 og 64 år tilbydes en afsluttende test. Screeningen finder forandringer forårsaget af højrisiko-HPV – den leder ikke efter kønsvorter.

Kondom

Konsekvent brug af kondom nedsætter risikoen for at smitte og blive smittet, men fjerner den ikke, fordi HPV også overføres fra hud, som kondomet ikke dækker.

Ofte stillede spørgsmål